Rejsebureauet Skarridsø
1964 marts; Jyderup har fået rejsebureau
Rutebilejerne Kristian og Niels Nielsen opretter "Rejsebureauet Skarridsø".
Overlærer Vang Petersen tilrettelægger turene.

Turistbyen Jyderup har fået sit eget rejsebureau, der har fået navnet Rejsebureauet Skarridsø, og det er rutebilejerne Kr. og Niels Nielsen. Jyderup turist- og rutebiler, der realiserer den gode idé.

Der er udarbejdet en smuk brochure, hvoraf det fremgår, at tur programmet er tilrettelagt af overlærer Thomas Vang Petersen, Jyderup, der har 15 års erfaring som rejseleder i Norden, og som har lovet at være rejseleder på turene.
Vang Petersen har gennem disse år haft et glimrende samarbejde med Jyderup turist- og rutebilers indehaver, idet der har været arrangeret mange vellykkede skolerejser til Norge, Sverige, Sønderjylland og Tyskland. Nu vil man først samarbejde videre ud, således at det både omfatter selskabsrejser og skolerejser.

Rejseprogrammet.
Der er udarbejdet programmer med angivelse af de enkelte seværdigheder ved de respektive rejser, overnatningsadresser m.v., og disse programmer tilsendes reflektanter ved tilmeldelsen. Der tegnes ulykkes-, syge- og rejsegodsforsikring for alle deltagere, og i prisen er forunde rejsen indbefattet ophold på vandrehjem (eller hotel), tre daglige måltider.

God reklame
Rejsebureauet Skarridsø vil samtidig blev en god reklame for Jyderup, derfor borger det anerkendte og ansete firma Jyderup turist- og rutebiler, der er oprettet af Kr. Nielsen og videreføres af dennes svigersøn, Niels Nielsen. Alle datoture starter og slutter i Jyderup, mens skolerejser og rejser for samlede selskaber på mindst 25 personer på aftalt dato kan startes fra et hvilket som helst sted på Sjælland i moderne langtursbus.

Erfarne førere
I brochuren står fem ture beskrevet; 8 dage til Hardanger, 6 dage til Rjukan, 5 dage til Lillehammer, 8 dage til Jotunheim og 6 dage til Stockholm. Brochuren er illustreret med motiver fra de vidunderligt smukke landskaber de pågældende steder, og udførligt er ture og naturskønheden beskrevet på en sådan måde, at det sikkert vil give masser af mennesker rejselyst. De nævnte steder er besøgt mange gange, og såvel Vang Petersen som Niels Nielsen kender hver eneste plet og har alle forudsætninger for at vise rejsedeltagerne de største seværdigheder, ligesom der naturligvis også for andre ruter kan indhentes beskrivelser og tilbud i rejsebureauet1


Kilde:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 3. marts 1964, side 3; Jyderup har fået rejsebureau

Sidst opdateret 2. juni 2015
©Jyderup Realskole